|
|
|
|
Apostolado:
En udemærket hverdags-'gar fra det danske firma Nobel. Omend den er i den billige ende
- omkring en 10'er pr. styks -får man alligevel noget for pengene.
En fyldig smag og en lille times rygetid. Ikke værst ! Klassisk indpakning i form af
metalrør, hvilket giver endnu et point.
Det er i øvrigt denne cigar, der serveres på Andy's bar (Gothersgade, København) Endnu
en grund til at frekventere det sted.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Backgammon Exquisitos
Semi-havaneser fra Backgammon - d.v.s. kun fyldet er cuba-tobak. Ikke at den er
udpræget billig af den grund. Leveres i metalrør med cedertræs-fidibus.
Kraftig i smagen, men ikke så hårdt-stampet som de ægte cubanere. En tynd sag, så det
anbefales, at man klipper lidt extra af (Den er "prikket" fra fabrikken). Så
bliver den ikke så nemt sur (se Cigarklipning)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Caminante:
Associeres ofte med ældre, mavesure mandspersoner med politisk overbevisning et godt
stykke til højre for midten.
Er man meget cigarhungrende og skal folkepesionen strækkes, så o.k. da. Det er, såvidt
vides, de eneste cigarer, man kan få på Sverigesbådene.
Meeeen - jeg er betænkelig ved ved at klassificere produktet under
"nydelsesmidler". Nok om det.
|
|
|
|
til top |
|
Churchill
For at gøre forvirringen total er både tale om et mærke ved navn
"Churchill" og en cigar-type kaldet churchill (ligesom der findes corona,
robusto o.s.v.).
Skal en cigar klassificeres som en churchill, må den være mindst 178 X 19 mm. Det
er altså ikke for begyndere og profane nytårsrygere.
Mærket Churchill er ganske fortrinligt: fyldig uden at være tung. Velvalgt efter en
bedre middag. Egner sig bedst til de lange rygepauser iført kaffe + cognac.
|
|
|
|
|
|
Cigarillos:
Mange, selv vidt respekterede, firmaer nedlader sig til at fremstille denne horeunge
mellem cigaretten og cerutten. Kan på ingen måde anbefales.
Er man (fair nok) til cerutter , kan oplyses, at der snart vil blive oprettet en
cerut-side, bestyret af Hr. "Bat-mand" Rasmussen.
Er man (Gud forbyde dét) i omstændigheder, der ikke levner een tid til at nyde en
almindelig 'gar, vil jeg anbefale at man køber sig nogle såkaldte "small
cigars"
"Wilde Havanna"og "Sumatra"
anbefales hermed inden for denne genre.
|
|
|
|
til top |
|
Classification
Årgangscigar fra danske Nobel, størrelse corona. Årgang 1996 indeholder såvel
brasiliansk som cubansk tobak. Beklageligvis giver den brasilianske cigaren et noget mere
krads "touch" end hvad man plejer at få nå det er en ren havanna eller
havanna-filler. En rimelig cigar, men for dyr, når man tænker på at det er muligt at
købe sig en havanser som La Flor de Cano for nogenlunde de samme
penge.
|
|
|
|
|
|
Davidoff
Det vil simpelthen føre for vidt at omtale alle deres produkter. MEN - lad mig
sige een ting: Køber du Davidoff, går du aldrig galt i byen. De er sjældent billige,
men altid gode. Deres slogan er "Davidoff - The good life". For en gangs skyld
et slogan, der holder. Prøv f.ex deres Grand Cru-serie, berømt for deres fyldige smag.
|
|
|
|
|
|
Danemann
Leverandør udi bl.a. brasilianske "Slim" cigarer - en cigar med et vist
Clint Eastwood-touch. Smagen er temmelig ordinær, på græsen til det uinteressante. Til
gengæld er de billige.
Et andet produkt er "Speciale Brazil", som er Danemans bud på en "small
cigar". Klart bedre end vor hjemlige Nobel Petit men ikke
ligeså god som Wilde Havanna
Danemann fremstiller også cerutter. Bare til din orientering.
|
|
|
|
til top |
|
|
|
|
Flora Danica
Også kendt som "Stinkeren fra Servicekiosken" Dette makværk har nok en stor
del af skyden for visse folks modvilje mod cigarer. Smager om muligt endnu værre end den
lugter. Hvis man af vanvare i en lallebrandert kommer til at ryge et eksemplar, kan der
gå flere dage før man atter har lyst til cigarer. Nu er du advaret.
|
|
|
|
|
|
Flor de Cano
Prima cubansk cigar, til en så kundevenlig pris som 30 kroner (i Danmark, forstås).
Indtil videre mit bedste bud på en kvalitetscigar i denne prisklasse. En behagelig rund
og fyldig smag har denne forholdsvis korte cubaner. Til trods for sin lidenhed indeholder
den ca. en times cigar-nydelse
|
|
|
|
til top |
|
|
|
|
Hacienda
Dominikansk cigar fra Lonsdale. I mellemklassen for så vidt angår pris. I
letvægtsklassen for så vidt angår smag - næsten for mild, ja jeg fristes til at sige,
at den sipelthen mangler fylde. Hertil kommer, at den er for hårdt stampet og dermed
ganske svært at få et ordentligt træk igennem - så prøv hellere en Flor
de Cano, den giver meget mere valuta for pengene.
|
|
|
|
|
|
web - monster:sporado@pinkdild.org
- * - hostet af www.pinkdild.org |
|