Lær at tale med din tunge

Første del

[van thoom logo]

Hvis du er blevet rigtig træt af alt det bavl, der kommer ud af din mund, er dette kursus lige noget for dig.


Alt for mange mennesker siger de forfærdeligste ting, fordi de ikke har lært at tale med deres tunge. Vi bringer derfor et Pink Dildo Fashion Art on-line talekursus til netop dig, udviklet i samarbejde med den meget kendte doktor Van Thoom

Doktor Van Thoom har i sin forskning taget udgangspunkt i det bulgarske mundheld "Det er godt at holde tand for tunge".

 

Prøv nu:

Doktor Van Thooms Første Øvelse:

Hold munden lukket. Det sker ved at samle tænderne.

Hvis man har gebis: ved at samle gummerne.

Du holder nu tand for tunge.

Det burde gøre det umuligt for dig at bruge din tunge til pruttelignende ukvemslyde, buuh-råberi og andet i den stil

[talekursus del 1 - tand for tunge]

Herover: Eksempel på korrekt udførelse af Første Øvelse. Bemærk, hvorledes tand er foran tunge.

Det er en forudsætning for at lære at tale med din tunge, at du mestrer denne første, enkle øvelse. Husk, at "enkel" ikke er det samme som "let". Doktor Van Thoom beretter fra sine kurser, at svage sjæle på dette tidlige tidspunkt i kurset kan forfalde til spontant bugtaleri. Doktoren anbefaler derfor rigelig indtagelse af solid husmandskost forud for Første Øvelse, da bugen derved får andet end bugtaleri at beskæftige sig med.

Når man taler med sin tunge, er det vigtigt at gøre sig klart, hvem der sætter dagsordenen.

---->Videre til Doktor Van Thooms anden Øvelse


Leveret specielt til dig af: www.pinkdild.org - Kursusafdelingen