Spisehuset

Lyrskovsgade · 1758 København V

Her i Lyrskovsgade ligger det eneste tilbageværende kommunaltdrevne folkekøkken i København. Stedet åbnede tilbage i 1947 og har siden da holdt skansen. Stedet består af et stort lokale med plads til et par hundrede mennesker.
På menukortet er der kun en ting at vælge imellem: Dagens ret. Tilgengæld indbefatter den så også både hovedret og dessert. Dog forefindes der en enkelt undtagelse: Når den står på fisk, er der som regel et alternativ til folk, der ikke kan lide fiskeben i halsen. Kulinarisk set holder Spisehuset sig stort set 100 % til klassiske danske kogekunst a la Frøkken Jensen. Til hovedretter finder man således retter som hakkebøf, oksekødsuppe, medisterpølse, gule ærter, forloren hare, hamburgerryg og nakkekoteletter samt andesteg til jul og Mortens aften. Til dessert bydes der bl.a. på sagosuppe, æblegrød, rødgrød, citronformage o.lign. Endelig kan man efterfølgende få kaffe og en stille cerut.
De besøgende i Spisehuset er stort set 100% pensionister og de fleste af dem er også stamgæster, som sidder på faste pladser. Stedet holdet lukket om søndagen, men der er mulighed for om lørdagen at få mad med hjem til at varme på et senere tidspunkt.


Rasmussens kulinariske hjemmeside Tilbage til PinkDildos hjemmeside