Klik her for at genfinde kaffebarsintroen

Kaffebaren

Ålekistevej 143 · 2720 Vanløse
Klik her for at genfinde kaffebarsintroen

Kaffebaren på hjørnet af Ålekistevej og Vanløse Byvej Vanløse har den ære at være i besiddelse af hele to kaffebarer. Den ene af dem ligger på hjørnet af Ålekistevej og Vanløse Byvej. Såvel indenfor som udenfor ses det klassiske kafffebarsdesign. Væggene er mintgrønne beklædt med fresker hele vejen rundt umiddelbart under loftet. Motivet på freskerne er landskaber. Ved disken befinder sig en klokke, som den uindviede måske umiddelbart vil antage for værende et instrument til hidkaldelse af betjening. Men pas på! Klokken har værtshusfunktion. Ringes der, er der omgang til hele stuen.


Kaffebaren på Ålekistevej set mod jernbanebroen Dagens ret var medisterpølse, men den var allerede udsolgt, da vi ankom ved 13-tiden. I stedet fik vi en gang biksemad m. rødbeder, spejlæg og rugbrød til 35,-. At drikke fik vi hverisær en Hof. Til desert fik vi æblekage m. flødeskum til 10,- pr. portion. Kaffen kostede 8,- pr. kop (herefter koster den første genopfyldning 5,- og anden genopfyldning 3,50 kr). Herudover kan man vælge mellem et bredt udvalg af smørrebrød som f.eks. marineret stegt sild og fiskefrikadelle m. remolade og rejer. Til at skylle frokosten ned kan der udover Hof, vælges mellem Grøn Tuborg, Tuborg Super Light samt de sædvanlige trivielle cafésodavand anført af Coca Cola (faneflugt - ved et besøg tilbage i 1996 var det stadig muligt at få Jolly Cola!!!).

Kaffebaren på Ålekistevej har altid mange gæste omkring middag. Publikum er overvejende håndværkere, taxachaufører og pensionister. Der er både mulighed for en snak over frokosten eller for at sidde stille og læse dagens avis, som kan købes oppe ved disken.

Besøgt: 6. juli 1999

Stedet her går blandt kendere (ihvertfald blandt dets eget stampublikum) for at være en af de rigtig gode kaffebarer i København

Rasmussens kulinariske hjemmeside Tilbage til PinkDildos hjemmeside